Produkt Navnegenerator

En produktnavnegenerator forsyner dig med fantastiske idéer til produktnavne. Undgå skriveblokade med vores smarte AI-generator – prøv den her!

1. Vælg Dine Produkt-Navne-Søgeord

Sæt søgeord ind i produktnavnegeneratoren, som beskriver dit produkt.

2. Få Produkt-Navne-Idéer

Få mere end 1000 idéer til produktnavne med generatoren. Finjustér favoritterne med filtre som “stil” og “ordstruktur”.

3. Vælg Produkt-Navne

Husk at gemme de bedste forslag. Du kan også tjekke domæneledighed, og så er der kun tilbage at vælge et navn!

Find de helt perfekte navne til dine produkter

Det har aldrig været vigtigere at vælge det helt rigtige navn til dit produkt. Den digitale tid har skabt stor konkurrence på mange markeder, og det er vigtigere end nogensinde før at skille sig ud. De helt rigtige produktnavne er en vigtig del af opbygningen af dit brand. 

Det er ikke en nem opgave at finde de perfekte navne til dine produkter. Der er en række overvejelser, som man bør gøre sig, inden man beslutter sig for et navn. Heldigvis er der masser af hjælp at hente. En måde at finde et godt produktnavn på er ved at bruge en online generator til produktnavne. Læs mere om, hvordan du vælger det rigtige produktnavn lige her. 

Hvad er et produktnavn – og hvorfor er det vigtigt?
Hvert enkelt af dine produkter har sit helt eget navn. Et produktnavn fortæller tydeligt køberen, hvad produktet kan, og det gør dem interesseret i at erhverve produktet. Derfor er det utroligt vigtigt, at man tænker sit brand og sin målgruppe ind i ligningen, når man vælger navne til sine produkter.

Når du tænker den større helhed ind i valget af produktnavne, så vil du øge appellen af dine produkter for netop din målgruppe. Det vil øge sandsynligheden for, at de vælger at slå til på netop dit produkt fremfor andres. Derfor er det vigtigt at fremhæve værdien af dit brand og dit produkt i valget af produktnavn. Det kan du få hjælp til via en generator til produktnavne. 

Sådan bruger du en generator til produktnavne

En nem måde at få nye ideer til produktnavne er ved at bruge en generator til produktnavne. Den kan på få sekunder hjælpe dig med at generere en lang række forslag til netop dine produkter. Det fungerer såre simpelt ved, at du indtaster en række søgeord, der kendetegner dit produkt – og vupti, så får du masser af relevante og kreative forslag til gode produktnavne.

20 ideer til produktnavne

  • Fokus Flaske
  • Nomad Moderne
  • Dime Flaske
  • Surf
  • Switch Dimmer
  • Petra
  • Industrial
  • Exit skilte
  • Radiant Moderne
  • Klassisk Grace
  • Passage
  • FunkyWrap
  • Plate Salt
  • Linea
  • Knife Presto
  • Flora Seng
  • Classic Interactive
  • Seaside Seng
  • Towbee
  • EasyPeasy

6 tips til at finde et godt produktnavn

1. Vær beskrivende

Det er klart, at produktets funktion er i højsædet. Det gælder også, når der skal vælges et produktnavn. Det er altid en god idé at tage udgangspunkt i produktets funktion og gå i gang med genereringen af produktnavne derfra. Rigtige gode produktnavne er nemlig beskrivende, så dine kunder med det samme forstår, hvad produktet kan eller tilbyder. 

2. Hold det kort og kreativt

Selvom dit produktnavn skal være beskrivende, så er det supervigtigt, at det er kort og kreativt. Et produktnavn er den perfekte chance for at fange køberens opmærksomhed. Et kort navn har meget større sandsynlighed for at være fængende end en lang beskrivende svada. Sørg derfor for at holde det kort – og gerne så kort som muligt. Det er her, kreativiteten kommer ind i billedet.

3. Sammensæt ord

En fantastisk god måde at finde et navn på, der er både beskrivende, kort og kreativt på en og samme tid, er ved at sammensætte ord. Når du sammensætter ord, så kan du forstærke og understrege ordenes betydning. Det kan du eksempelvis gøre ved at tage de to første stavelser i hvert ord og sætte dem sammen. Så finder du helt sikkert hurtigt en række sjove og relevante idéer til produktnavne.

4. Overvej udtalen

En af de vigtigste ting ved at godt produktnavn er, at det er nemt at forstå og udtale. Du skal derfor tænke over, om det produktnavn, du overvejer, ligger godt i munden. Det skal gerne lyde appellerende og frisk – alt efter hvad du sælger. Det samme gælder i henhold til stavningen af dit produktnavn. Det er vigtigt at overveje, hvorvidt dine potentielle kunder vil kunne stave til dit produktnavn efter at have hørt det udtalt. De skal gerne nemt kunne finde dit produkt, når de søger på en af søgemaskinerne.

5. Tænk langsigtet

Når du vælger produktnavne, er det vigtigt, at du husker at tænke langsigtet. Da dine produkter spiller en stor rolle i din branding, så er det typisk ikke en god idé at ændre dem senere hen. Overvej derfor, hvordan dit brand eventuelt kunne udvikle sig over tid. Det samme gælder i forhold til det specifikke produkt. Hvis du fx udvider med andre funktioner, farver eller andet, så er det ærgerligt, hvis du har valgt et navn, der er begrænsende. 

6. Hav din målgruppe for øje

Et andet vigtigt tip er at tænke nøje over din målgruppe, når du vælger produktnavne. Produktnavne spiller en stor rolle i din branding, og her er det din primære målgruppe, du skal have for øje. Overvej, hvilke værdier og præferencer, som netop din målgruppe har. Hvordan kan du tænke deres blik ind i din generering af produktnavne? På den måde vil du også vælge produktnavne, der har en rød tråd, og som er med til at forstærke dit brand.

Er navnet S.M.A.R.T?

Når man har fundet et navn, som man overvejer, kan man spørge sig selv, om navnet er S.M.A.R.T? Det står nemlig for Short, Memorable, Attractive, Relevant, and Trustworthy. På dansk svarer det til Kort, Mindeværdigt, Appellerende, Relevant og Troværdigt. Det er de fem kvaliteter, som et rigtig godt produktnavn har. Kan du sige ja til alle fem kvaliteter, så har du nok fundet det helt rigtige navn til dit produkt. 

Hvorfor er det vigtigt med de rigtige produktnavne?

Det er flere grunde til, at det er vigtigt at vælge de rigtige produktnavne. For det første, så kan et produktnavn have stor indflydelse på, hvorvidt en kunde vælger at købe dit produkt eller ej. Det er derfor, at det er så vigtigt, at navnet er både beskrivende og appellerende. Så ved kunden, hvad de køber, samtidig med at de får vækket en lyst til at købe produktet – allerede ved navnet. 

Den anden grund til, at det er vigtigt at vælge de rigtige produktnavne, er, at de spiller en stor rolle i brandingen af din virksomhed. De kan være med til at svække eller styrke din branding. Du har en helt særlig mulighed for at booste dit brand ved at tænke helheden af dit brand med ind i hver enkelt af dine produktnavne. Det er her, at det kan være smart at benytte sig af en generator til produktnavne, fordi den netop baserer sine forslag ud fra dine specifikke søgeord.

Et godt eksempel på en virksomhed, som har tænkt en klar rød tråd med fokus på branding i valget af produktnavne, er Apple. Deres forskellige produktlinjer hænger alle sammen, så man aldrig er i tvivl om, hvor produktet kommer fra. Apples produktnavne er korte og helt enkle, men alligevel spiller de på flere forskellige konnotationer og referencer. 

Hvordan ved jeg, om mit produktnavn er godt?

Du kan teste dine produktnavne på flere måder. Som nævnt kan du benytte dig af S.M.A.R.T.-metoden til at klargøre, om din idéer til produktnavne har alle kvaliteterne, som et godt navn skal have. Det andet, du kan gøre, som altid er anbefalelsesværdigt, er at teste dine idéer på mennesker i din målgruppe og dermed få feedback.

Typisk vil sådan en feedbackrunde afsløre forskellige udfordringer ved det navn, du har valgt, som du ikke selv har overvejet. Det kan være, at det fx er meget sværere at udtale eller stave, end du umiddelbart selv havde tænkt. Det kan også være, at din målgruppe får nogle andre associationer, når de hører dit navn. Hvis man gerne vil være sikker på at vælge produktnavne, der rammer målgruppe og holder over tid, så er det vigtigt at teste det af.

Hvordan tænker jeg branding med ind i mine produktnavne?

Som nævnt er det helt essentielt, at du tænker branding, når du vælger produktnavne. Hvad er kendetegnende for dit brand? Hvilke primære værdier lægger I vægt på i virksomheden? Hvordan formidler I jeres produkter, så de rammer den ønskede målgruppe? Overvejelser som disse er essentielle, når du skal indtænke branding i din generering af produktnavne. 

Når du vælger navne, så tænk især på, hvordan den stemning, du ønsker at skabe hos dine kunder, er. Det kommer netop an på dit brand og dit produkt. Branding handler i høj grad om at skabe et univers, som dine kunder har lyst til at befinde sig i, og ikke mindst som de identificerer sig selv med. Hvis du kan finde produktnavne, som din kernemålgruppe har lyst til at sige videre til andre, så er du kommet rigtigt langt med dit produktnavn. 

Fordele ved at bruge en generator til produktnavne

Hvis man har svært ved at finde på idéer, der lever op til de mange kvaliteter, som et godt navn skal have, så er det en stor hjælp at bruge en generator til produktnavne. Den vil nemlig lynhurtigt kunne præsentere dig for en række forslag, der i høj grad indeholder de kvaliteter. Det kan være en måde at finde et kreativt navn, der sammensætter netop de primære søgeord, du fokuserer på i din branding. Det kan også være en måde at få inspiration i starten af din brainstorming-proces.

Ofte stillede spørgsmål (OSS)

Et godt produktnavn er kort sagt enkelt, præcist og kreativt. Det er nemt at huske og nemt at stave. Det er beskrivende og passer ind i resten af din branding. Et godt produktnavn er appellerende og troværdigt. Der er dog et hav af måder, man kan ramme netop det helt perfekte navn på. Det er her, en generator til produktnavne kan vise dig det brede spænd af muligheder til netop din type produkt.

Det er vigtigt, at du sørger for at undersøge rettighederne til det produktnavn, du overvejer. I Danmark findes der nemlig forskellige immaterielle rettigheder. Det betyder, at en virksomhed eksempelvis kan få et patent eller varemærkebeskyttelse. Varemærkebeskyttelse dækker over logoer, navne og andet, der karakteriserer en bestemt virksomhed.

Du kan selv søge om forskellige former for beskyttelse til din virksomhed. Du skal dog selv være opmærksom på, at der ikke er andre virksomheder, der allerede har rettighederne til dine produktnavne. Læs mere om patent- og varemærkebeskyttelse her.

Det er selvfølgelig altid en mulighed at ændre dine produktnavne senere hen. Der er også en lang række virksomheder, der foretager succesfulde rebranding-processer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at en rebranding ikke er nogen nem opgave. Alt efter hvad dine produkter er, samt hvor mange produkter du har, så kan det være nemmere eller sværere at ændre dem senere hen. Det er dog anbefalingen, at man forsøger at tænke langsigtet, når man vælger sine produktnavne.

Nogle af de bedste produktnavne er helt enkle, men med en klar reference. Et eksempel på det kunne fx være BlackBerry. Selvom valget af produktnavn ikke umiddelbart er beskrivende for en smartphone, så henviser navnet alligevel til designet på telefonen, som har knapper, der minder om brombær. Grunden til, at virksomheden RIM begyndte at tænke på bær, var netop et ønske om en let og frisk stemning forbundet til deres nye, smarte telefon. En appel til en specifik målgruppe.

Eksemplet viser tydeligt, hvordan det kan være en god idé at tænke i associationer og stemninger. Når man overvejer sit brand, sin målgruppe og stemning, så er der mange kreative døre, der åbner sig. Det er netop her, at en generator til produktnavne også kan være et værktøj til at booste processen.

Produktnavne kan spille en stor rolle i dit brand. For mange virksomheder er produktnavne en mulighed for at øge deres brand ved at finde på kreative og tiltalende produktnavne, som deres kunder kan huske og får lyst til at købe. Det er en umådelig styrke for en virksomhed, hvis deres produktnavne er nemme at huske og svære at glemme. Så er det nemlig helt naturligt, at man vil tænke på netop det produkt næste gang, man har behov for det.

Forfatter

Metodik

Hvilke skridt tager vi for at støtte virksomheder?

  • Hvem?
    Vi har et team bestående af erfarne skribenter:
    Vores team bestående af specialiserede skribenter er her for at dele deres viden og hjælpe virksomheder i alle størrelser med at få en god start.
  • Hvorfor?
    Vi tilbyder værdifuldt content:
    Vi tilbyder mere end bare en navnegenerator til virksomhedsnavne. Vores team bestående af eksperter har passionen og ekspertisen til at skrive supportvejledninger, nyheder, blogindlæg og lave videoer, der hjælper dig med at stable din nye virksomhed på benene.
  • Hvordan?
    Med nøjagtig information:
    Vores redaktion faktatjekker alle oplysninger og benytter sig af brancheførende indsigter for at inkludere relevante og opdaterede statistikker og anbefalinger. Vores interne redaktionsteam springer aldrig over, hvor gærdet er lavest, når de skriver tekster, og de anvender ikke AI-værktøjer til at udføre det hårde arbejde.
Få mere at vide om vores redaktionelle retningslinjer.
We use cookies to offer you our service. By using this site, you agree to our: Se vores cookie politik